Grundejerforeningen Åsager

Du er her: Hjem > Grundejernes ABC > Grønne fælles områder i GFÅ

Grønne fælles områder i GFÅ

GFÅ har ved områdets etablering fået ret store fælles arealer (44.020 kvm ifølge matrikuleringen) med græs og bevoksning tilskødet. Som følge af områdets relativt små parceller fastlagde kommunalpolitikerne ved udstykningen et større areal til rekreative formål. Arealet blev tilskødet grundejerforeningen for 0 kr., jf. deklarationen af 1965, § 7, og driften heraf er beskrevet i § 9. Heri står følgende:

Arealerne må ikke anvendes til teltslagning, oplag eller henkastning af affald. Arealernes beplantning skal udføres i henhold til den i § 11 omtalte haveplan (senere aflyst). Grundejerforeningen skal varetage medlemmernes interesser med hensyn til vejenes, stiernes og fællesarealernes vedligeholdelse. Anlæg af veje, stier, som ikke er udlagt af udstykkeren, påhviler grundejerforeningen.

Lokalplan 13.08.A, § 5.1 fastslår: at større ændringer i de bestående fællesarealer kun kan ske efter en samlet plan, der skal godkendes af byrådet. Flere henvendelser til kommunen gennem årene har fastslået, at der ikke må frasælges grundstykker fra fællesarealerne.  Efter overdragelsen af vejene i 1980 og nedlæggelsen af fællesantenne anlægget i 2001 er de grønne områder den væsentligste udgift i GFÅ.

Afholdelse af private arrangementer er ikke tilladt: Bestyrelserne har gennem alle år fastholdt, at der ikke kan afvikles private arrangementer på fællesarealerne ud over boldspil eller lignende.

Færdsel på plænerne: Medlemmer med have op til arealerne kan have behov for at køre ind med trailer. Dette må ske med forsigtighed, der skal ryddes op og evt. hjulspor skal udbedres. Det er ikke tilladt at ride eller køre på knallert/cykel på arealerne.

Ny gang- og cykelsti – Græsstien: I 2014 blev den hidtil lukkede del af vejen Åsager, som i sin tid forbandt vejen Åsager med Græsager omdannet til en 3 m. asfalteret gang- og cykelsti med brede græsrabatter på kommunens regning. Vejen var en del af de private veje i området og blev ikke overdraget sammen med øvrige veje i 1980. Den blev lukket ca. i 1969 og henlå uden vedligehold i 45 år. Grundet et markant behov for forbedring af belægningen for både cyklende og gående bekostede kommunen ændringen til cykelstien. Stien er en privat sti som ejes og vedligeholdes af GFÅ.

Stierne gennem de grønne plæner: I 2014 og 2015 anlagde GFÅ stier ned gennem de grønne områder fra Græsstien hen over forbindelsesstien imellem Hirseager og Græsager og op til Råbjergstien. Der blev anlagt 2 bænk-oaser med beplantede jordvolde og opstillet 2 mål med net til at øge fornøjelsen ved boldspil. Stierne bliver ikke sneryddet eller saltet. Det er ikke tilladt at cykle på stierne, som er belagt med stenmel, som kan beskadiges. Stiernes kanter skal beskæres årligt for at undgå, at græsset vokser ind over.

Kælkebakken: ejes af GFÅ men bruges også af børn/voksne uden for GF Åsagers område. Skråningen langs Hindbjerg danner skellet mellem GFÅs matrikel og Grundejerforeningen Bastebjergs (GFB) matrikel. Skellet er 5 m. fra havehegnene mod Hinbjerg langs Hundestien. Undtaget er dog arealet ved de første 2 ½ parceller fra flisetrappen/skraldespanden, hvor GFÅs matrikel går helt op til havehegnene.  Hundestien er stien øverst på skråningen bag træer og buske. GFÅ og GFB passer hver sin del af stien.

Naturtrappen: ned mod vejen Egedal er på GFÅs matrikel. Naturtrappen blev i 2016 istandsat og stien forlænget til grusstien mod Egedalscenteret.

Grusstien: fra ved hjørnet ved Nettoskiltet er GFÅs sti for den del, der er på GFÅs matrikel (fra hjørnet til starten på parkeringspladsen).

Skråningen på Egedalvej ned mod Netto: GFÅs matrikel omfatter skråningen fra hjørnet ved Nettoskiltet hen til starten af parkeringspladsen ved Egedalcentret. I 2015 har kommunen på GFÅs foranledning istandsat fortovene på Egedal og rettet kanten på skråningen op, hvilket også har tyndet ud i beplantningen.

Skråningen på Egedalsvej ned mod Netto: GFÅs matrikel omfatter skråningen fra hjørnet ved Netto-skiltet hen til starten af parkeringspladsen ved Egedalscenteret. I 2015 har kommunen på GFÅs foranledning istandsat fortovene på Egedal og rettet kanten på skråningen op, hvilket også har tyndet ud i beplantningen.

Skolestien: er den asfalterede cykelsti fra Græsager langs skråningen i retning mod vejen Bastebjerg gennem GFÅs matrikel. Den er kommunal og holdes af kommunen. 

Trekantbedet på Firhøj er det største bed i GFÅ.  Oprindelig materiale-/maskinplads for Roslev huse, der opførte de nyeste af Firhøj husene. De fik ikke ryddet helt godt op efter sig og grubbet jorden. En udfordring for en del af planterne.

Skråningen fra Firhøj husene ned mod Karlslunde Parkvej tilhører kommunen, som slår græsset en gang årligt i november. GFÅs matrikel løber på toppen af skråningen, hvor der også er græsplæne, der kan bruges af alle.

Skråningen langs cykelstien mod Skelvej i den sydlige del af området tilhører kommunen. Grænsen mellem kommunens arealer langs Skelvej og GFÅs område løber langs havehegnene mod Skelvej fra vejen Åsagers begyndelse næsten til Karlslunde Parkvej. GFÅ har dog små græslommer som skal vedligeholdes på Karlslunde Parkvej.

De 2 teknikhuse ved Rugagers vendeplads er dels en tranformerstation tilhørende Radius og dels en fibernetcentral tilhørende SEAS/FIBIA som har dette tilskødet. Fibernetstationen skal løbende tilses, og der er derfor nedgravet kørselsnet i plænen/skråningen.

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login