Grundejerforeningen Åsager

Du er her: Hjem > Grundejernes ABC > Rotter

Rotter

Her kan du anmelde rotter.

Hvis du ser en rotte eller ser tegn på rotter, har du pligt til at anmelde det. Anmeldelsen skal ske elektronisk via dette link.

Samtidig vil Bestyrelsen i Grundejerforeningen gerne modtage underretning herom.

E-mail på bestyrelsen@aasager.dk

Derved kan bestyrelsen lave en samlet indsats.

Tegn på rotter:

Rotterne lever normalt i kloakkerne men se efter tegn på rotter udenfor?
Rotterne lever i de fælles affaldskloakrør i området - ikke i regnvandskloakkerne. Primært af ting vi skyller ud fra toiletter og køkkener. De har behov for at gnave på grund af løbende skift af tænder og gnaver f.eks. fint i cementen i samlebrøndene - og i øvrigt i alt andet på nær jern.
Rotter har ingen blære og tisser løbende, når de løber omkring. Det efterlader spor, som
andre rotter kan løbe efter, f.eks. på lofter, under gulve, på jorden mv. kommer de ud fra kloakrørerne via sætninger i rørsamlinger eller huller i samlebrøndene graver de sig op af jorden og leder efter mad. De efterlader sig huller på ca. 10 cm. i diameter.
Mindre huller vil være fra mus eller andre. Mosegrise i græs giver f.eks. huller på ca. 5 cm.
Rotteekskrementer ligner rosiner, mens museekskrementer ligner riskorn. Udenfor kan
solsorte dog også lægge ”rosiner”. Man kan selv sætte en rottefælde op ved et hul hvis man er i tvivl (købes f.eks. i Harald Nyborg). Læg en rosin i og bind den fast med en sytråd. Dæk med et par små bræddestykker.

Hvad er det så, vi selv kan/bør gøre?
Hvis alle gør en indsats, vil det hjælpe. Jo dårligere levevilkår rotterne får, jo mere søger de til andre områder. Udover en rottefælde! Hvad kan man så selv gøre?


Huse på Åsager, Rugager, Græsager og Hørager med faldstammeudluftning er især udsatte. Rotterne kan kommme ind
gennem faldstammeudluftningerne. Sådanne findes så vidt oplyst i alle hustyper med
loftsrum/skråt tag (ikke Firhøj husene). Vi har dem på Åsager stikvejene, i Rugager,
Græsager og Hørager. Kiltin anbefaler at røret skæres over (f.eks. på loftet), og at der
puttes hønsenet i røret med en lang skrue fra hver side. Røret sættes sammen igen
med en samlemuffe og delene købes let i Silvan/Jem & Fix eller lignende. Vi er
vidende om, at røret i nogle huse allerede er fjernet/lukket af, men kan ikke oplyse
om, det har en negativ effekt på toiletternes udskyl (undertryk). Rotter på loftet er en
ubehagelig oplevelse, og hvor 2 huse er bygget sammen, kan de gå fra det ene til det
andet. Tal derfor med naboen herom, hvor husene er sammenbygget.


Firhøj husene med krybekæder; Mange har fået renoveret badeværelse og
gæstetoilet og har fået skåret rør over, som ikke alle er lukket med andet end en klud.
Check at afskårne rør er lukket ordentligt - også under renoveringen.

Alle hustyper:
a) Stop huller/revner i kloak-samlebrøndene med cement og hønsenet.
b) Sæt evt. en rottespærre i indgangen til samlebrønden.
c) Se efter og stop små huller i mur eller træværk ind til huset/udhuset.
d) Sæt en løs rist i køkkenvasken ! så skaller og madrester ikke går i afløbet.
e) Fjern løbende rester under fuglekasser/foderbræt (bør have kant på ca. 10 cm.).
Det bedste er, at kasserne eller foderbrættene står på en metalstang ,som rotterne
ikke kan klatre op af.
f) Foder til fugle, høns, kaniner m.fl. skal ligge i lukket plastbøtte, også i udhuse.
g) Hønsegårde/fuglevolier! brug finmasket hønsenet, allerhelst voliernet som er
kraftigere end hønsenet – specielt i bunden.
h) Pas på beplantning op af mur til tag (rotterne klatrer let op og ind)
i) Sørg for at husets forsikring er i orden!

De fleste er forsikrede mod skader på skjulte rør. Den dækker skaderne på rørene, men ikke de eventuelle skader, som rotterne laver i huset, og de kan lave en del ravage, hvis de kommer ind under gulve, i skabe, på loftet, i isolering mv. Det er en skadedyrsforsikring, der skal tilkøbes.

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login