Grundejerforeningen Åsager

Du er her: Hjem > Grundejernes ABC > Tilbygninger, udestuer, udhuse, overdækkede terrasser

Tilbygninger, udestuer, udhuse, overdækkede terrasser

Hvad må der bygges på parcellerne?

Ifølge Lokalplan 13.08A, § 7 må der opføres overdækkede terrasser, udestuer, tilbygninger og udhuse i hele GFÅs område. Det bebyggede areal af overdækkede terrasser, udestuer og tilbygninger må dog som helhed ikke overstige 25 m2. De må kun opføres i en etage og ikke som selvstændige annekser. Udhus regnes ikke med i de 25 m2. Byggelinjer jf. Byplanvedtægt 21 er gældende langs alle veje og vendepladser (4m) og langs stier (2.5 m). Opførelse i skel kan foretages, hvis Bygningsreglement for småhuse er overholdt. GFÅs bestyrelse kan i mindre grad dispensere for reglerne om den maximale størrelse på 25 m2.

Hvordan må det se ud, farver og materialer?

Ifølge Lokalplan 13.08A § 8 skal udseende, materialevalg og tagform tilpasses den øvrige bebyggelse i området, så der tilsikres en god helhedsvirkning (se også under farver og materialevalg). Kontakt Greve kommune for at finde ud af, om der forudgående skal foreligge en byggetilladelse, en anmeldelse, eller om man blot kan gå i gang med efterfølgende registrering i BBR-registeret. Se hjemmesiden www.greve.dk

Opføres byggeri, som ved senere salg eller henvendelse fra Greve Kommune konstateres ulovligt opført, kan en lovliggørelse blive bekostelig. Det er ligeledes ejerens ansvar, at byggearbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt.

Er der standardprojekter for ensartede hustyper i delområderne

Ved ansøgning til kommunen om gennemførelse af byggeri, som kan afvige fra hidtil godkendte projekter, vil kommunen normalt anmode ansøger om at kontakte GFÅs bestyrelse. GFÅ anmodes om på basis af ansøgningen at få udarbejdet et oplæg til et standardprojekt i samarbejde med ansøger. I de tilfælde vil det være ansøger, som efter dialog med bestyrelsen skal foranledige tegninger og beskrivelse. Et godkendt standardprojekt anvendes derefter som prototype ved senere henvendelser fra ejere af tilsvarende ejendomme. Det er kommunen som er besluttende myndighed.

Hvordan er byggesagsbehandlingen – se Weblager.dk/Greve

Der er på www.weblager.dk adgang til alle gennemførte byggesager på ejendomme i området. Indtast blot adressen på en ejendom i området, som har gennemført en tilsvarende byggeproces for at se alle dokumenterne. Det viser en del om den proces der skal gennemføres.

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login