Grundejerforeningen Åsager

Du er her: Hjem > Grundejernes ABC > Hønsehold

Hønsehold

Høns omfattes af begrebet ”husdyrhold”, med rammer fastlagt i udstykningsdeklarationen af 11/8 1965. Ifølge den må der ikke holdes høns i Grundejerforeningen Åsager. Samme gælder for naboforeningerne, men der er alligevel kommet høns ind i området. I lighed med at nogle har mere end en hund, er dette et område som er gledet en smule. Årsagen er ukendskab til deklarationen hos alle.

Greve Kommune har bekræftet, at der har været talt med enkelte i GFÅs område herom, uden at der dog har været tale om egentlige ansøgninger. Bestyrelsen har heller ikke været klar over bestemmelserne i deklarationen. Kommunen er på dette område villig til at give dispensationer. Ud fra de samme principper, som gælder hundehold (Se Hunde og katte i denne ABC), vil bestyrelsen dog ikke rejse debat om evt. dispensation, før der modtages klager fra naboer. Omvendt mener bestyrelsen, at man skal være varsom med at anskaffe høns uden at have drøftet det med naboerne. De fleste steder i GFÅs bebyggelser bor man så tæt, at risikoen for klager er større end i almindelige villakvarterer. Haner, der galer, udgør et problem. Det skal oplyses, at der i Greve kommune er regler for, hvordan hønsehold må forefindes i private haver. Se kommunens hjemmeside.

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login