Grundejerforeningen Åsager

Du er her: Hjem > Grundejernes ABC > Hunde og katte > Hundeluftning

Hundeluftning

Det er hundeloven (justeret i 2014) som gælder, og politiet  er myndigheden. Grundejer-foreningen Åsager kan ikke vedtage lokale regler for fælles arealer, stier/veje.

Hundeloven har regler om mærkning, om muskelhunde, hunde på private grunde mv. Relevante for GFÅ er primært; § 3 om luftning af hunde, § 6 om pligt til at forebygge gener/skader og om konsekvenserne (mundkurv aflivning mv,). Desuden § 8 om erstatningsansvar og § 12 om straf til ejer (bøde og det der er værre).

Politiet kan kontaktes hvis man mener, at hundelovens bestemmelser er overtrådt. Greve kommune har ikke kommunale regler for hunde i snor, som § 3a giver mulighed for.

Reglerne i loven om luftning af hunde:
Alle bør kunne færdes på vores veje, stier eller fællesarealer uden at være utryg.

Ifølge hundelovens § 3 må hunde luftes uden snor, hvis de er i følge med en person, som har herredømme over dem i § 6, stk. 2, 3 fastslås, at hvis hundens eller ejerens adfærd er sådan, at den kan skabe frygt i omgivelserne, kan politiet pålægge, at hunden skal føres i snor

Bestyrelsens bemærkninger:
Lad os slå fast. En hund må hverken skabe frygt eller selvklart forvolde skade. Det er den, der lufter sin hund, som har ansvaret. Groft sagt må den, der lufter sin hund uden snor overvåge, at den ikke løber hen til personer eller til hunde, som tydeligt viser ubehag ved, at hunden kommer tæt på. Er ejeren i tvivl, bør hunden kaldes tilbage og sættes i snor. De fleste hunde (både store og små) løber uden problemer uden snor. Hvor der mødes hunde som opfattes generende/utrygge for andre bør hundelufteren kontaktes. Forklar utrygheden og bed om, at hunden enten føres i snor eller kaldes tilbage, før den antaster andre.

I nogle tilfælde vil dette hjælpe, men der er desværre hundejere, som afviser at gøre noget og til tider endda på en ubehagelig måde. Bryder  man ikke om at sige fra, må man selv holde øje med om sådanne hunde/personer er på vej og så skifte rute. Det er ikke en retfærdig løsning, men på dette område kan det være det muliges kunst. I alvorlige og gentagne tilfælde med samme hund og med en afvisende ejer, og hvor andre kan bevidne forløbet, kan politiet evt. anmodes om at tale med pågældende.

Før politiet kontaktes bør man altid have forsøgt at tale med hundeejeren. Tag evt. en ven eller bekendt med hvis kontakten føles utryg.

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login